GSK gør klar til at indsende ansøgning på ny vaccine

Med stærke data fra en ny vaccine mod helvedesild planlægger britiske GlaxoSmithKline nu at indsende en godkendelsesansøgning på produktet og dermed gå i flæsket på konkurrenten Merck for at få en stor bid af det lukrative marked.
Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth
Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth

GlaxoSmithKlines (GSK) vaccine mod helvedesild ser ud til at have set dagens lys for at blive.

Det skriver FiercePharma.

Ifølge nye data beskytter Shingrix, som vaccinen er døbt, mod det smertefulde islæt i mindst fire år, og det kan konkurrenten Mercks Zostavax ikke klare.

Derfor planlægger GSK nu at søge om en godkendelse i løbet af de næste par måneder. Selskabet har sagt, at Shingrix holder sin effektivitet hos 90 pct. af patienterne over 70 år – også i mindst fire år, og dermed håber GSK at udvide markedet, fordi kun få ældre i dag bruger medicin mod sygdommen.

Mercks produkt, der er den eneste konkurrent på markedet, har dalende effektivitet i løbet af de første fem år hos personer over 60 år.

Shingrix har i to fase tre-forsøg vist 89 pct. effektivitet hos mennesker over 70 år i forhold til at forhindre det, der hedder postherpetisk neuralgi – som er de smerter, mennesker med helvedesild oplever efter, at hudlæsionerne er helet. For folk over 50 år var effektiviteten 91 pct.

De to midler er ikke blevet sammenlignet i et såkaldt head-to-head studie, men i egne studier sammenlignet med placebo har Mercks Zostavax kun vist en reduktion af herpes zoster-virussen, som er årsagen til helvedesild på 64 pct. hos personer mellem 60 og 69 år, et tal der faldt til 41 pct. i aldersgruppen 70-79 år og til 18 pct. for dem over 80 år.

Zostavax indbragte Merck 749 mio. dollars i salg sidste år, det vil sige næsten 5 mia. kr. Ifølge analytikere kan Shingrix indbringe GSK op mod 842 mio. dollars – lidt over 5,6 mia. kr. – til GSK omkring år 2020.

Stærkt vaccinesalg driver GSK's toplinje frem

GSK fremviser gode data for helvedesild

GSK fremviser gode fase 3-data for helvedesild  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også