Dansk life science når eksportmilepæl

De danske life science-selskaber sælger som aldrig før og nåede i 2015 en betydelig milepæl i eksport til hele verden, viser ny analyse.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Salget til udlandet er inde i en ganske positiv udvikling for danske life science-selskaber, og i 2015 nåede eksporten over en magisk grænse. Her landede salget til udlandet nemlig på over 100 mia. kr. - helt præcist 101,8 mia. kr.

Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, skriver Berlingske Business.

Milepælen er et resultat af en periode med stor succes og vækst i dansk life science. Fra 2000 til 2015 steg eksporten af medicin og medicinsk udstyr nemlig fra 33,3 mia. kr. til de nu 101,8 mia. kr.

"Det er vi meget glade for. Vi har i mange år fremhævet sundhedsindustrien som en af Danmarks absolutte styrkepositioner. Og det er sådan set det, vi har fået bekræftet i dag. Sundhedsindustrien er en betydelig dansk vækstmotor, som skaber mange arbejdspladser," siger Trine Roed, direktør i Dansk Industri, om udviklingen til mediet.

Især USA er et stort eksportmarked for dansk life science, og det skyldes blandt andet, at nogle selskaber lykkes med at sælge deres produkter til højere priser til det amerikanske marked. Branchen henter mere end hver fjerde eksportkrone i USA.

 Medicinalindustrien topper produktivitetsliste

 Mere konkurrence og samarbejde i Norden skal løfte eksporten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også