Belgisk leverselskab klar til børsnotering

Børsnoteringer af biotekselskaber i Europa har ikke hængt på træerne det seneste år, men nu er et belgisk selskab klar til at prøve lykken i starten af næste år.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Rygterne omkring en børsnotering af belgiske Promethera Biosciences har svirret længe, men nu skulle det være ganske vist, skriver FierceBiotech.

Belgierne planlægger nemlig en børsnotering i april eller maj næste år. Her vil selskabet gerne rejse 40 mio. euro eller små 300 mio. kr. Pengene skal bruges til at finansiere selskabets pipeline-planer. Prometheras primære lægemiddelkandidat kaldes HepaStem, der er en formulering såkaldte progenitorceller fra lever.

Progenitorceller er celler, der laves om til flere forskellige celletyper. Dog ikke i så vidt omfang som stamceller. Cellerne ekstraheres fra levere fra donorer og formuleres, så de kan injiceres i leversygepatienter, og Promethera mener det er vejen frem til at behandle flere forskellige leversygdomme.

I øjeblikket er selskabet ved at teste midlet i et fase 1/2-forsøg mod den sjældne sygdom der kaldes urinsyrecyklus defekt, hvor de seks stoffer enzymer, der indgår i urinstofcyklus på en eller anden led er defekte. Med børsnboteringen vil Promethera gerne skubbe HepaStem længere frem, men også have muligheden for at gå efter bredere indikationer.

Stamcelle-direktør: Det kan blive en blockbuster 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også