Uprøvede stamcelleterapier markedsføres ofte på internettet

Mange hjemmesider markedsfører forskellige stamcelleterapier direkte til forbrugerne, selvom terapiernes effekt på ingen måde er blevet påvist.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Man møder mange specielle og mere eller mindre troværdige reklamer, når man surfer rundt på internettet. Og nu er der tilsyneladende kommet en ny trend - nemlig stamcelleterapier.

Det skriver Reuters.

Problemet ved den nye trend er bare, at de stamcelleterapier, internetsiderne markedsfører direkte til forbrugerne, i flere og flere tilfælde slet ikke er blevet bevist brugbare. Der er dermed tale om falsk markedsføring. Tendensen er blevet påvist i et nyt studie, der er blevet offentliggjort i Cell Stem Cell, og det viser, at markedsføringen i høj grad også finder sted på hjemmesider i meget udviklede lande.

Lande som Irland, Australien, USA, Tyskland og Japan har nemlig det største antal klinikker pr. indbygger, der laver direkte markedsføring af stamcelleterapier til forbrugerne.

"Markedsføring direkte til forbrugerne af stamceller, specielt mod aldring og til hudforyngelse, er en multi-milliard dollar-industri, så det tiltrækker mange tvivlsomme påstande," udtaler senior study author Dr. John Rasko fra University of Sydney.   

I studiet undersøgte Dr. John Rasko og hans team 417 engelsksprogede hjemmesider, der for de flestes tilfælde markedsførte stamcelleterapier til voksne. Her viste der sig at være flest klinikker fra USA, der markedsfører de noget tvivlsomme terapier online, nemlig 187.

Foruden skønhedsterapier er der ifølge forskningsgruppen flere patienter med sjældne sygdomme, der hopper på markedsføringstricks, fordi der i flere tilfælde ikke er ret mange behandlinger mod deres sygdomme.

 Israelsk virksomhed har 3D-printet stamceller

 Trecifret millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden skal løfte stamcelleforskning

 Trecifret millionbeløb til amerikansk diabetes-stamcellebehandling

 Stamceller kan måske hjælpe ofre for slagtilfælde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også