Novo Nordisks markedsværdi barberes med ekstra 27 mia kr

Novo Nordisk må mandag morgen notere, at aktiemarkedet ikke er færdig med at sende kursen nedad efter fredagens skuffende regnskab.
Foto: /ritzau/AP/RICHARD DREW/Arkiv
Foto: /ritzau/AP/RICHARD DREW/Arkiv
AF RITZAU FINANS

Novo Nordisk-aktien fortsætter de negative takter mandag morgen. Aktien dykker med yderligere 3,3 pct. efter et fald på lige over 10 pct. fredag, da medicinalkoncernen nedpræciserede forventningerne til 2016 og advarede om lavere priser i USA i 2017.

Med et kursfald på 11 kr. til 319 kr. er aktien tilbage i det laveste niveau siden februar, og markedsværdien er barberet med yderligere 27,8 mia. kr. til lige under 807 mia. kr. Fredag faldt markedsværdien med 93 mia. kr.

Regnskabet er da også blevet mødt med justeringer blandt børshusene. Nordea har sænket sin anbefaling af Novo Nordisk til "hold" fra "køb" og rundbarberet kursmålet til 360 kr. fra 510 kr.

Det fremgår af Bloomberg News.

Det er første gang i mindst fem år, at Nordea ikke har en købsanbefaling af Novo-aktien. Kursmålet er ifølge data fra Bloomberg det laveste siden februar 2015.

Også ABG Sundal Collier har sænket sit kursmål for aktien til 400 kr. fra 445 kr. Anbefalingen hos ABG er "køb".

 Nordea bruger grovfilen på Novo-kursmålet

 Analytiker: Novo bliver mere afhængig af toplinjevækst

 Novo skuffer på toplinjen og nedpræciserer forventninger 

 Historisk stor omsætning af Novo-aktier

 Novo-regnskab skar 93 mia kr af markedsværdien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også