Obama kræver flere penge til Zika-indsats

I USA er de offentlige støttemidler til bekæmpelsen af den frygtede Zika-virus ved at rinde ud. Derfor kræver præsident Obama nu, at der sættes flere penge af til indsatsen.
Foto: Andre Penner/AP/POLFOTO
Foto: Andre Penner/AP/POLFOTO

Drop politiske agendaer og brug fornuften.

Det synes at være budskabet fra den amerikanske præsident Barack Obama til kongressen i USA, efter de offentlige midler til bekæmpelsen af den meget omtalte Zika-virus er ved at være brugt. Det skriver Reuters.

"Vores eksperter hos CDC (Det amerikanske Center for sygdomskontrol og forebyggelse) og folk på de forreste linjer har gjort deres bedste ved at finde midler fra andre områder, men pengene, vi behøver til at bekæmpe Zika, forsvinder med stor fart," udtalte præsidenten på en pressekonference i Pentagon.

Han advarer i den sammenhæng mod, at udviklingen af en vaccine mod sygdommen kan blive forsinket, hvis ikke Kongressen stiller flere penge til rådighed. Han opfordrer desuden lovgiverne til at presse Kongressen til at tage emnet op, så der kan komme en afstemning om, hvorvidt der skal gives flere penge.

Sådan en afstemning er blevet blokeret flere gange, idet de politiske fløje stiller krav om andre politiske tiltag, hvis der skal gives flere penge til Zika-bekæmpelse. En slags noget for noget-mentalitet.

For nylig blev det første tilfælde af Zika-smitte fra én patient til en anden registreret i USA. Det skete i Miami i delstaten Florida, og mange sydlige delstater er nu i yderste beredskab.

Men det er svært at håndtere situationen. Lige nu er der nemlig ingen behandlinger eller vacciner mod virussen, som menes at være skyld i både nervesygdomme og fødseldefekter i ufødte fostre.

 USA tester Zika-vaccine i mennesker

 Sanofi laver Zika-aftale med Pentagon

 157 gravide kvinder i USA er smittet med zikavirus

 WHO: Zikavirus er sporet i Afrika

 Nød-godkendelse til Zika-test 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også