Illumina får Apple-direktør i bestyrelsen

Amerikanske Illumina, der er en global spiller inden for gensekventering, har fået en prominent Apple-direktør ombord i sin bestyrelse, og dermed cementerer Apple også sin interesse i life science-industrien.
Foto: ERIC RISBERG/AP/POLFOTO
Foto: ERIC RISBERG/AP/POLFOTO

Gensekventeringsvirksomheden Illumina har oprustet sin bestyrelse ved at hive Apple-direktøren Philip Schiller ind.

Det skriver blandt andre FierceBiotech.

Schiller har 30 års erfaring inden for marketing og ledelse og er vicedirektør for Apples verdensomspændende marketingsafdeling og sidder med i Apples ledelse.

Siden Schiller kom til Apple i 1997 er han en del af virksomhedens hold, der har fået Mac, iPod, iPhone og Apple Watch ud til forbrugerne.

”Phils historie og globale erfaring i at bringe verdensklasse-produkter til markedet vil hjælpe med at guide os, mens vi fortsætter med at udvikle nye løsninger til vores kunder. Hans vision, integritet og passion e ri fuld overensstemmelse med Illuminas kerneværdier,” udtaler Francis DeSouza, adm. direktør for Illumina, i en pressemeddelelse i forbindelse med udnævnelsen.

Men også Apple har en interesse i forbindelse. Teknologifirmaet har gennem længere tid oprustet sine aktiviteter inden for life science-industrien særligt med sit nye Apple ur, som selskabet gerne vil bruge til overvågning af forskellige sundheds- og sygdomsparametre som for eksempel hjerterytme, iltniveau, blodtryk og temperatur.

Illumina opretter ny venturekapitalfond

Illuminas topchef går af

Apple satser på mobil sundhedsovervågning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også