Hollandsk CRO sigter efter milliardnotering

En hollandsk kontraktforskningsvirksomhed, der ledes af en tidligere Biogen-topchef, sigter nu efter en notering på den amerikanske børs, der skal sikre selskabet milliarder.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den hollandske kontraktforskningsvirksomhed Patheon går nu ifølge FierceBiotech efter en langt større børsnotering i USA end først antaget.

Sidste år havde selskabet, der ledes af den tidligere Biogen-topchef James Mullen, sigtet efter en 100 mio. dollars stor notering, men nu er målet i stedet hele 625 mio. dollars, svarende til 4,17 mia. kr. Det kan sikre selskabet en markedsværdi på omkring 2,9 mia. dollars.

Selskabet omsatte i regnskabsåret, der sluttede i april, for 1,8 mia. dollars.

James Mullen tog roret i virksomheden i 2011, og året efter indgik han en 255 mio. dollars stor handel, som sikrede overtagelsen af Banner Pharmacaps. I august 2014 erhvervede Patheon så Gallus Biopharmaceuticals for et ukendt beløb og fik sit amerikanske anlæg til produktion af biologiske lægemidler. For nylig, i marts i år, indgik selskabet så en større aftale med Amgen.

 Medie: Milliard-CRO til salg

 Farmaselskabernes brug af kontraktforskning vil stige

 CRO går på børsen til en milliardnotering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også