Amerikansk biotekselskab dykker efter testpersoners dødsfald

Et USA-baseret biotekselskab, som arbejder med genterapi, får en hård medfart efter at tre af selskabets testpersoner døde under et studie med selskabets middel mod leukæmi.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Investorerne straffer amerikanske Juno Therapeutics, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har indstillet et forsøg, i kølvandet af at i alt tre testpersoner er afgået ved døden.

Selskabet bekræfter to af dødsfaldene i en pressemeddelelse. Det skete, efter at midlet Fludarabine blev tilføjet til den medicinske behandling kendt som JCAR015 i forbindelse med selskabets såkaldte Rocket fase 2-forsøg, skriver Bloomberg News.

Selskabets middel mod en form for akut lymfatisk leukæmi, der påvirker immunsystemet, blev testet på voksne forsøgspersoner, og de tre afdøde testpersoner døde af hævelser i hjernen, fortalte talspersoner fra Juno Therapeutics på en telefonkonference ifølge mediet.

Den første patient døde i maj, mens to patienter afgik ved døden i sidste uge.

Juno har ifølge talsmanden bedt sundhedsmyndighederne om tilladelse til at fortsætte forsøget uden at bruge midlet Fludarabine. Myndighederne har bedt biotekselskabet om blandt andet at ændre forsøgsprotokollen og patientsamtykkeformularerne. Selskabet skriver i meddelelsen, at det regner med at sende oplysningerne til FDA i denne uge.

I fredagens formarked falder den amerikanske aktie 25,3 pct.

 Celgene satser milliardbeløb på nyt kræftsamarbejde

 Ny klasse af kræftmidler tæt på markedet

 Celgene udnytter Juno-option 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også