Genmab får sjældent negativ anbefaling fra storbank

Storbanken HSBC sætter et kursmål på Genmabs aktie, som er næsten halvt så stort, som den nuværende kurs. Dermed går banken mod strømmen i forhold til andre analytikere.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Storbanken HSBC indleder dækning af Genmab-aktien torsdag morgen, og det er med de kritiske briller på.

Ifølge data fra Bloomberg News siger HSBC "reducér" til sine investorer, når det gælder Genmab-aktien, og banken sætter et kursmål på 613 kr.

Til sammenligning kostede en Genmab-aktie 1189 kr. onsdag eftermiddag - HSBC spår altså et kursfald på hele 48,5 pct.

HSBC bliver dermed også en af få negative stemmer i analytikerkorets sang om den danske medicinalaktie.

Genmab-aktien, der er fordoblet i kursværdi på de seneste 12 måneder, har ni positive anbefalinger, en neutral og ingen "sælg"-anbefalinger blandt de andre analytikere, der har indsendt deres holdning til Bloombergs database i løbet af det seneste kvartal.

Gennemsnitskursmålet blandt de ni seneste analyser, eksklusive HSBC, er 1372 kr.

 Konkurrencen øges for Genmabs Darzalex

 Genmabs Darzalex er blevet godkendt i Canada

 Jyske Bank hæver anbefalingen på Genmab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også