Botox-producent til kamp mod europæiske dobbelthager

Medicinalkoncernen Allergan har fået grønt lys fra svenske myndigheder til et lægemiddel til at bekæmpe dobbelthager. Ansøgningen var indleveret gennem EU’s decentraliserede procedure, og godkendelsen åbner derfor op for markedsføring i mere end 20 europæiske lande.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De svenske medicinmyndigheder, Läkemedelsverket, har vendt tommelfingeren opad for et nyt lægemiddel fra selskabet Allergan, der skal hjælpe patienter med at komme af med deres dobbelthager. Det skriver selskabet, der også står bag rynkebehandlingen Botox, i en pressemeddelelse.

Ansøgningen for lægemidlet, Belkyra (deoxycholic acid), er indleveret gennem EU’s decentraliserede procedure for godkendelse af nye lægemidler. Og derfor åbner den svenske godkendelse nu op for, at dobbelthagebehandlingen kan sendes på markedet i mere end 20 europæiske lande.

Udover Sverige er der tale om Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Spanien.

Allergan regner med at opnå egentlig godkendelse i disse lande i sidste halvdel af 2016 eller i starten af 2017 og herefter lancere produktet på de fleste af markederne.

Den irsk-baserede medicinalkoncern overtog dobbelthagebehandlingen gennem et opkøb af det amerikanske selskab Kythera Biopharmaceuticals sidste år. Produktet blev cirka et halvt år forinden den handel godkendt til det amerikanske marked, hvor det sælges under navnet Kybella.

Både i USA og Europa er injektionslægemidlet blevet godkendt til ”behandling af moderat til svær konveksitet eller fylde forbundet med submental fedt” – populært kaldet dobbelthage – og det er den eneste ikke-kirurgiske behandlingsmulighed til denne patientgruppe på begge disse vigtige geografiske markeder.

 Milliardopkøbsforsøg fra Allergan 

 Nu kan amerikanerne få medicin mod deres dobbelthager 

 Bayer fejler og sælger dobbelthage-middel 

 Teva sælger ud for at få Allergan-division 

 Tidligere Allergan-chef frifundet for bestikkelse  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også