Allergimedicin mindsker risikoen for at dø af kræft

En almindelig håndkøbsmedicin mod allergi kan tilsyneladende forstærke effekten af kemoterapi, viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Foto: Lizette Kabra, Jyllands-Posten
Foto: Lizette Kabra, Jyllands-Posten

Der er nok mange høfeberramte, som har stor glæde af antihistaminer, men det ser ud til, at kræftpatienter også vil være godt tjent med at bruge den type af allergimedicin. Den får nemlig kemoterapien til at virke bedre. Det påviser en række forskere fra Kræftens Bekæmpelse i en ny undersøgelse.

Konkret har forskerne undersøgt registerdata fra alle kræftpatienter, som blev diagnosticerede med metastaseret kræft i perioden 1995 til 2011. Forsker koblede det derefter med oplysninger om de patienter, som også havde fået udskrevet antihistaminer inden for seks måneder efter de havde fået diagnosen.

”Vi er selv ret glade for det, vi har konstateret her. Nu går vi videre og laver kliniske forsøg, og hvis de lovende resultater også viser sig hér, kan det blive relevant at indføre supplerende behandling med antihistaminer til flere kræftpatienter,” siger post doc. Anne Marie Ellegaard fra forskningsgruppen under ledelse af professor Marja Jââttelâ i Berlingske i dag.

Der er tale om én bestemt klasse af antihistaminer, som er virksom i kræftpatienterne: CAD-antihistaminer. Øvrige antihistaminer oplevede man ingen effekt fra. De antihistaminer, som viste den største effekt var loratadin og ebastin. Patienter som fik kemoterapi og anvendte loratadin havde 24 pct. lavere risiko for at dø af sygdommen i forhold til patienter, som brugte andre varianter af antihistamin, mens det var 19 pct. for brugere af ebastin.

 Danske forskere har udviklet kunstige allergener

 ALK-Abelló præsenterer nye Grazax-resultater

 ALK-konkurrent præsenterer nye data 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også