Lavere pris betyder ikke billigere medicin i fattige lande

Blot fordi prisen på de dyre kræftmidler bliver sænket i nogle af verdens fattigere lande, så betyder det ikke, at det er billigere for indbyggerne at få den, siger israelske forskere.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det kan godt være, at det er amerikanerne, som betaler de højeste priser for deres kræftmidler, men set i forhold til landenes købekraft, så er det indiske patienter, som dårligst har råd til den – og det er, selvom prisen er lavere der. Det skriver FiercePharma.

Det er et hold israelske forskere fra Rabin Medical Center i Petah-Tikvah kommet frem til i en af de største analyser nogensinde af prisafvigelser på kræftmidler fra land til land. Studiet tager blandt andet forbehold for købekraftpararitet (PPP), som bruges til at normalisere prissammenligninger mellem to forskellige økonomier.

Forskerne har kigget på priserne på 23 brandede og generiske lægemidler i syv forskellige lande – Australien, Kina, Indien, Sydafrika, Storbritannien, Israel og USA. Indien betalte den laveste gennemsnitlige pris – 1515 dollars (knap 10.000 kr.) per måned, mens amerikanerne i gennemsnit betaler 8694 dollars (56.977 kr.), men på trods af den lavere pris, så er det inderne, som har sværest ved at betale deres kræftmedicinregning.

Det land, hvor prisen stemte bedste overens med evnen til at betale, er Australien. Forskerne understregede dog vel at mærke, at man i denne udregning ikke havde indregnet rabataftaler, som oftest gør midlerne lettere at betale, men at studiet alligevel skulle ses som et pejlemærke.

 Gileads hepatitismidler koster dyrt i Østeuropa

 Darzalex-data imponerer på amerikansk kræftkonference

 Kina vil slå ned på medicinpriser

 Big farma ruster op i kampen mod prisforslag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også