Retssag mod tidligere Allergan-direktør begynder

En tidligere Allergan-direktør, der sidste år blev tilbageholdt af FBI, skal nu en tur i retten, anklaget for bestikkelse.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Efter at være blevet anholdt af FBI-agenter sidste år er tiden nu kommet for, at den tidligere Allergan-direktør Carl Reichel skal for retten. Han er anklaget for at konspirere til at betale de såkaldte ’kickback’- beløb til læger til gengæld for et stigende antal recepter.

Sagen stammer fra 2009-2011, hvor Reichel var øverste chef for Warner Chilcotts medicinaldivision. Warner Chilcott blev siden købt af Actavis, som igen blev købt af Allergan. Reichels retsforfølgelse markerer en af de få gange, hvor en medicinaldirektør er blevet anholdt, tiltalt og kommet for retten for påstået svindel med kickback-betalinger.

Reichels anholdelse ses af nogle som et bevis på, at det amerikanske justitsministerium er begyndt at slå hårdere ned på marketingssager inden for medicinalindustrien. Reichel er blandt andet blevet sat i forbindelse med det såkaldte ”Yates memo”, som cirkulerede blandt justitsministeriets anklagere sidste efterår. I det memo opfordrer Sally Quillian Yates, assisterende vicejustitsminister, at gå efter individerne i selskabssager.

 Tidligere Allergan-direktør arresteret i USA

 Novartis betaler stort millionbeløb i forlig 

 Novo Nordisk vrider sig fri af endnu et opgør i Irak-sagen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også