Novo tæsker bolden ud af banen med nyt studie

Hos Sydbank er Novo-analytiker begejstret over de nye data, som medicinalkoncernen netop har præsenteret for diabetesmidlet semaglutid. Han mener, det kan betyde markedsandele til Novo Nordisk.
Foto: Sydbank/PR
Foto: Sydbank/PR
AF RITZAU FINANS

Novo Nordisk har ikke bare lavet et home-run med selskabets Sustain 6-studie – selskabet har tæsket bolden langt ud af banen.

Sådan lyder den umiddelbare kommentar fra Novo-analytiker i Sydbank Søren Løntoft.

"Studiet var slet ikke designet til at vise reduktion af hjerte-kar-tilfælde i forbindelse med det langtidsvirkende GLP-1-analog semaglutid. Det var designet til at vise, at der ikke var forhøjet risiko. Så Novo har tæsket bolden ud af stadion med et home-run," siger Søren Løntoft til Ritzau Finans.

Novo Nordisk kom med nyheden i en fondsbørsmeddelelse torsdag over middag.

"Det betyder, at Novo står med to ud af tre diabetesmidler, der reducerer risikoen for hjerte-kar-tilfælde. Og det er vigtigt, for risikoen er høj ved type 2-diabetes," siger analytikeren og hentyder til Novos Victoza som det andet middel.

"Det er godt kørt, hvis Novo kan få det på indlægssedlen," siger Søren Løntoft.

Hvor Victoza er til dosering én gang dagligt, er semaglutid blot til dosering én gang ugentligt. Og Sydbanks analytiker spår, at det kan betyde markedsandele til den danske medicinalgigant.

"Jeg regner med, at semaglutid kan komme til at tage store markedsbidder, når det kommer på markedet i slutningen af 2017 eller i begyndelsen af 2018," siger han.

Novo Nordisk venter at kunne indsende registreringsansøgning for midlet i både Europa og USA i fjerde kvartal i år på baggrund af resultaterne fra den massive stribe af undersøgelser.

Novo Nordisk stiger markant efter nye semaglutid-data

Novos store håb viser tænder

Nye data skal rette op på Novos kurs 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også