Roche klarer sig bedre end ventet og fastholder forventninger

Med en højere indtjening end forventet og en bedre toplinje, er medicinalkoncernen Roche kommet bedre igennem første kvartal end forventet.
Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/
Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/
AF RITZAU FINANS

Det schweiziske medicinalselskab Roche klarede sig i første kvartal af 2016 en smule bedre end ventet på toplinjen.

I årets første tre måneder realiserede selskabet en omsætning på 12,4 mia. schweizerfranc, hvilket er en smule højere end de 12,3 mia. schweizerfranc, som analytikerne havde sat næsen op efter ifølge Bloomberg News.

Lægemiddeldivisionen landede en organisk salgsvækst på 4 pct. og endte dermed i 9,8 mia. schweizerfranc. I diagnosedivisionen steg salget med 5 pct. til 2,6 mia. schweizerfranc, og her oplevede medicinalkoncernen en kraftig vækst i særligt Asien og Latinamerika.

Salget af produkter mod diabetes var dog påvirket af udfordrende markedsforhold særligt i Nordamerika, skriver selskabet i regnskabet.

Roche fastholder desuden forventningerne til hele 2016 om encifret vækst i salget - "i den lave ende eller midt i". Indtjeningen per aktie ventes at stige mere end salget, og så venter selskabet at øge udbyttet.

Cancermiddel fra Roche får endnu en forlomme hos FDA

Roche åbner op for britiske prisforhandlinger

Roche får grønt lys til at afprøve zika-test 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også