ALK: Femårigt Grazax-studie bekræfter effekt på børn

Græsallergivaccinen fra ALK-Abelló klarer sig godt i et nyt studie - selv om ikke alt er bestået.
Foto: ALK, PR
Foto: ALK, PR
AF RITZAU FINANS

Overordnet konkluderer ALK-Abelló, at resultaterne af selskabets femårige studie af Grazax - ALK's tabletbaserede græsallergivaccine - bekræfter den "sygdomsmodificerende effekt i en børnepopulation", selv om den ikke blev dømt bestået i samtlige test.

Det fremgår af en melding efter børstid torsdag.

ALK oplyser, at studiet ingen effekt viste, for så vidt angår tiden til forekomst af første diagnose af en reversibelt nedsat lungefunktion.

Studiets primære mål var tiden til forekomst af første diagnose af en reversibelt nedsat lungefunktion, hvilket er en lungefunktionsnedsættelse, der bedres igen.

"Antagelsen var, at færre af de patienter, der blev behandlet med Grazax, ville få denne diagnose eller ville blive diagnosticeret senere i forløbet i forhold til placebogruppen," forklarer ALK.

Der var dog i det femårige studieforløb ingen målbar effekt, hvad angår tiden til forekomst af første diagnose af en reversibelt nedsat lungefunktion, og studiet mødte således ikke sit primære mål.

Derimod viste studiet, at behandling med Grazax signifikant reducerede andelen af børn, der oplevede astmasymptomer eller brugte astmamedicin. Effekten var vedholdende to år efter afsluttet behandling. Og studiet bekræftede også, at behandling med Grazax signifikant reducerede allergiske rhinoconjunctivitis-symptomer - allergiske symptomer fra næse og øjne. Effekten var vedholdende to år efter afsluttet behandling.

"Vi ser en masse gode ting. Der er et af dem, hvor vi ikke kan se effekt, og det er der mange gode grunde til. At vi ikke når det primære formål, må man springe op og ned på, fordi den viden, vi får på de to andre områder, er fin," siger Henrik Jacobi, der er forskningsdirektør i ALK, til Ritzau Finans.

"Det der er vigtigt, at vi så de positive effekter efter hele to år både for astmasymptomer og høfeber (allergiske rhinoconjunctivitis-symptomer, red.),"fremhæver forskningsdirektøren over for Ritzau Finans.

Derfor betegner han forsøget som en succes.

Han pointerer, at produktet er godkendt stort set overalt, og at det, som ALK var ude efter, var yderligere gavnlige effekter, og der har man set effekt på høfeber og astma.

Grazax blev godkendt Europa i 2006 og markedsføres i dag på alle større markeder.

Grazax er ifølge ALK verdens bedst dokumenterede vaccine mod græspollenallergi med data fra 17 randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede kliniske studier med mere end 5600 patienter.

"Studierne påviser, at Grazax behandler symptomer og selve årsagen til allergien i både voksne og børn," skriver ALK.

"Produktet blev godkendt i Nordamerika i 2014, hvor det markedsføres under navnet Grastek af ALK's partner MSD - kendt som Merck i USA og Canada."

/ritzau/FINANS

Analytiker: Ærgerligt for ALK-Abelló

ALK-direktør ser højere vækstrater - i 2017

ALK-vaccine godkendt i Japan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også