Nyt bud på målet for Amgens opkøbsplaner

Det belgiske biotekselskab Galapagos er eftersigende kommet i spil som et muligt købsmål for amerikanske Amgen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det er ikke engang en uge siden, at det belgiske biotekselskab Galapagos fremlagde positive data for deres behandling af Crohns, men allerede nu rygtes det, at de nye data har gjort dem til et potentielt opkøbsmål for Amgen. Det skriver Biospace.

Amgen antydede i efteråret, at selskabet var på udkig efter opkøbsmuligheder for op mod 10 mia. dollars, og siden da har analytikere spekuleret i hvilke virksomheder Amgen kunne have i kikkerten. Galapagos’ nye pæne data samt forestående fase 3-forsøg med midlet filgotinib har kraftigt øget deres potentiale.

Rygte: Amgen spekulerer i opkøb  

Ligesom Galapagos arbejder Amgen med autoimmune sygdomme, og de sidder på en af de største bestsellere på området, Enbrel, der også anvendes til behandling til Crohns og til leddegigt. Sidste år indbragte Enbrel omkring 8 mia. dollars til Amgen. Et køb eller partnerskab med Galapagos ville derfor kunne styrke Amgens portefølje inden for autoimmune sygdomme.

Galapagos rykker mod fase 3  

Galapagos har derudover også god brug for pengene, hvis de skal føre filgotinib videre. I september mistede de deres partneraftale med AbbVie, der hellere ville producere deres egen behandling mod Crohns. At indgå en aftale med Amgen, enten om køb eller samarbejde, ville lande på et tørt sted for selskabet, der håber på en ny partner inden udgangen af året.

AbbVie dropper milliardaftale om gigt for at udvikle eget lægemiddel 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også