Novo Nordisk Fonden står overfor ekstra skatteregning

En afskaffelse af to særregler for fonde vil komme til at ramme Novo Nordisk Fonden, der kan se frem til en ekstra skatteregning på over 200 mio. kr., hvis regeringens lovforslag bliver vedtaget.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Novo Nordisk Fonden kan ende som en af de helt store tabere, hvis regeringen lykkes med at afskaffe to særregler for fonde, blandt andet konsolideringsfradraget, der giver et fradrag på 25 procent.

Ifølge Altinget har Skatteministeriet estimeret, at fjernelsen af særreglerne vil betyde 200 mio. kr. ekstra i skatteindtægter - men det tal er alt for lavt, vurderer man i Novo Nordisk Fonden, der er en af de fonde, der kommer i klemme, hvis regeringens forslag vedtages.

"Vores første beregninger viser, at Novo Nordisk Fonden som direkte følge af de ændrede regler vil skulle betale en ekstra skat, der langt overstiger de 200 millioner kroner, der er lagt op til i ekstra indtægter til statskassen fra alle de danske fonde tilsammen,” skriver Birgitte Nauntofte, direktør for Novo Nordisk Fonden i en mail til Altinget.

Birgitte Nauntofte undrer sig i øvrigt over, at regeringen vil haste forslaget igennem på under en uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også