Analytiker: Det skal du lægge mærke til i Bavarian-regnskabet

Analytiker i det amerikanske finanshus Jefferies mener, at omsætningen er væsentligt lavere end forventet, og resultatet er også dårligere end ventet. Det har dog en naturlig forklaring, og derfor er analytikerens fokus et helt tredje sted.
Foto: /ritzau/Philip Davali/
Foto: /ritzau/Philip Davali/

En stor del af Bavarian Nordics fremtid står og falder med med prostatakræft-vaccinen Prostvac, og det er nok årsagen til, at det er her, det amerikanske finanshus Jefferies' medicinalanalytiker Peter Welford slår ned.

"To fase 2-studier er planlagt med Prostvac. Et i kombination med Yervoy i 75 patienter med prostatakræft, som forventeligt vil blive påbegyndt i slutningen af 2015. Disse åbne studier vil sammenligne kombination med hvert middel for sig selv. Det andet vil kombinere Prostvac med Yervoy plus Opdivo i 28 patienter med prostatakræft som en neoadjuvant behandling sammenlignet med Yervoy alene," skriver Peter Welford i et notat i kølvandet fra Bavarian Nordics regnskab for tredje kvartal 2015.

Det sker i øvrigt under punktet, som han kalder "større gennemsigtighed omkring kombinationsstudierne med Prostvac". Yervoy og Opdivo er to af den amerikanske samarbejdspartner Bristol Myers-Squibbs helt store lægemiddelhåb. Begge er i øvrigt godkendt af både de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Bavarian Nordic forventes at kunne offentliggøre toplinjedata fra fase 3-studiet med Prostvac i begyndelsen af 2016, hvor man blandt andet kan forvente data for den generelle overlevelse (OS).

Analytikeren hæfter sig desuden ved, at omsætningen er lavere end ventet, og at resultatet er dårligere end ventet. Det skal man dog ifølge ham ikke lægge så meget i, fordi det skyldes timingen af salget af selskabets ebola-vaccine, MVA-BN Filo-bulkvaccine.

 Bavarian nærmer sig nullet

Omsætningen i Bavarian Nordic landede i tredje kvartal 2015 på 79,1 mio. kr. mod 225,21 mio. kr. i samme periode sidste år. For årets første ni måneder er der dog tale om en mindre fremgang, idet omsætningen her er gået fra 675,59 mio. kr. til 703,02 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også