Forskere bruger stamceller mod blindhed

Pfizer har sammen med britiske forskere behandlet de første patienter med stamceller mod øjensygdommen våd AMD, der kan føre til blindhed.
Foto: COlourbox
Foto: COlourbox

Forskere er muligvis kommet et skridt nærmere en kur mod blindhed. I hvert fald har specialister fra Moorfields Eye Hospital i London behandlet den første patient med øjensygdommen våd aldersrelateret macular degeneration (AMD) med en ny behandling baseret på stamceller, der er udviklet i samarbejde med Pfizer.

Det skriver Reuters.

Operationen er den første af 10, og forsøgene skal klarlægge sikkerheden og effektiviteten i at transplantere øjenceller i nethinden, der er afledt af embryonale stamceller.

I forsøgene sætter kirurger et specielt ”plaster” ind bag nethinden for at levere de behandlende celler, der skal erstatte de syge celler bagerst i øjet.

Moorfields Eye Hospital melder, at ”der ikke har været nogen komplikationer til dato.”

Ifølge Reuters står macular degeneration for næsten 50 pct. af alle tilfælde af blindhed og synstab i de industrialiserede lande.

 Medie: Novartis forhindrer konkurrents kliniske forsøg

 Roches øjenmedicin får ny godkendelse

 Eylea vinder udbud til øjenbehandling  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også