"Vi står vi lige nu foran en periode, hvor det gør rigtigt ondt på de store medicinalselskaber"

Patentudløb er alle medicinalselskabers store trussel, og lige nu står mange af de store medicinalselskaber overfor en periode, der kommer til at gøre rigtig ondt, vurderer Nordeas aktiespecialist Michael Borre.
Foto: Polfoto Olav Skaaning
Foto: Polfoto Olav Skaaning

Det koster de store medicinalselskaber dyrt, når deres topsællerter løber af patent. Alene fra 2008 til 2014 mistede de seks medicinalselskaber Pfizer, Sanofi, Bristol-Myers Squibb, Eli Lilly, Novartis og Takeda over 140 mia. kr. i omsætning på otte forskellige produkter.

Det viser en opgørelse fra Berlingske Research.

Og den udvikling vil kun fortsætte de kommende år, vurderer man i Nordea.

"Vi står vi lige nu foran en periode, hvor det gør rigtigt ondt på de store medicinalselskaber. Der er rigtigt mange lægemidler, som går af patent. Og derfor skal de hele tiden opfinde noget nyt og komme med nye produkter bare for at stå stille og kompensere for den forretning, som de mister," siger aktiespecialist i Nordea Michael Borre til Berlingske Business.

På sigt vil medicinalsektoren vokse alene fordi, der bliver flere ældre, vurderer Michael Borre, der peger på, at man i stedet vil se enkelte selskaber vokse helt vil på grund af enkelte lægemidler, der kan sende omsætningen i vejret.

I følge Berlingske Business er der kun ét medicinalselskab, der har sneget sig med på listen over de ti mest værdifulde virksomheder, og det er Johnson & Johnson, der har indtaget niendepladsen.

 Onxeo søger patent på leverkræft-middel

 Stort britisk patentnederlag til Pfizer

 27 mia. kr. har givet Lundbeck få lægemidler og en næsten tom pipeline 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også