MedWatch afholder morgenmøde om brancheanalyse

Har du fingeren på pulsen og ved, hvad der sker i den danske og internationale life science-sektor? Regnskaber og trends fra ind- og udland, firmaers samspil med sygehussektoren og meget mere præsenteres i MedWatch Brancheanalysen 2015. Analysen offentliggøres på morgenmøde, hvor EY fortæller om et skifte i de danske selskabernes evne til at tiltrække finansiering.
AF REDAKTIONEN

MedWatch præsenterer fredag den 9. oktober MedWatch Brancheanalysen anno 2015, hvor man udover at få det store overblik over alt, hvad der er sket i life science-industrien i det første halvår, blandt andet også vil kunne blive klogere på medicoindustriens samspil med de danske sygehuse og ligeledes få et indblik ind i en af de helt brandvarme behandlingsformer i 2015 - immunterapierne mod kræft.

På morgenmødet vil partner i EY, Christian Schwenn Johansen, også redegøre for det skifte, der er sket i sektorens evne til at tiltrække finansiering.

Programmet for mødet, fredag den 9. oktober 2015 kl. 7.45 i mødesalen i JP/Politikens Hus' (indgang på Vestergade 30, København), ser således ud:

7.45-8.00: Kort velkomst og præsentation af MedWatch Brancheanalysen 2015 ved redaktør Stefan Singh Kailay, MedWatch.

8.00-8.45: Partner Christian Schwenn Johansen, EY, analyserer de danske biotek- og lægemiddelselskabers evne til at tiltrække finansiering og fortæller om et afgørende skifte i det seneste år.

8:45-9.15: Afslutning og networking.

Der vil blive serveret kaffe og rundstykker.

Pris og tilmelding

Pris: 495 kr. pr. person * (Gratis for MedWatch Plus-abonnenter)

Tilmelding: Tilmeld dig ved at sende en mail på medwatch@medwatch.dk

Info om MedWatch Plus: 70 777 441 – medwatch@infowatch.dk

Tilmeldingsfrist tirsdag den 6. oktober kl. 11

*Ved no-show opkræves gebyr på 495 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også