ALK sendt i vejret af godkendt allergitablet

Godkendelsen af ALK's husstøvmidetablet betyder, at selskabet mandag endte med at få den største procentmæssige fremgang af alle danske selskaber.
Foto: ALK, PR
Foto: ALK, PR
AF RITZAU FINANS

ALK-Abelló endte med at være det danske selskab, der fik den største procentmæssige fremgang på aktiemarkedet mandag.

Aktien steg med 11,7 pct. til 810 kr., efter at ALK fik en europæisk godkendelse af sin tabletvaccine til behandling af husstøvmideallergi

Husstøvmider er den mest almindelige årsag til allergi. Med tabletten kan husstøvmideallergikere få behandling derhjemme.

Ifølge ALK's administrerende direktør er godkendelsen af tabletvaccinen en vigtig milepæl for selskabet og er resultatet af ti års forskning og udvikling.

"Det kunne ikke være bedre. Vi har jo set frem til at få en indlægsseddel, der både fortæller, at vi kan behandle årsagen til allergien i de øvre luftveje, men ligeså vigtigt kan behandle astma. Og nu kan vi sige, at vi har den første dansk-udviklede astmamedicin, som har fået en europæisk godkendelse," siger Jens Bager til Ritzau Finans.

Godkendelsen af tabletten gælder i første omgang Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Norge, Polen, Slovakiet, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

 "Det er en festdag herude"

 ALK opnår europæisk godkendelse

 Analytiker: Blandede bolsjer fra ALK

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også