Shire bruger milliardbeløb på øjensygdomme

Irske Shire køber et amerikansk biotekselskab med fokus på øjensygdomme trods tidligere tiders blandede resultater på området.

Shires danske direktør Flemming Ørnskov har netop sagt "ja tak" til at bruge 300 mio. dollars, mere end to mia. kroner, på det amerikanske biotekselskab Foresight Biotherapeutics.

Det skriver FierceBiotech.

Foresight Biotherapeutics beskæftiger sig med oftalmologi - altså øjensygdomme - og det er særligt én kandidat, der har været interessant for Shire. Det er amerikanernes FST-100 mod såkaldt pink øje, og Flemming Ørnskov og co. planlægger derfor at tage kandidaten igennem et fase 3-studie. Det på trods af, at kandidaten ikke viste overbevisende tegn i fase 2.

Shire ser dog gode perspektiver i FST-100, selvom man før har haft blandet succes med øjensygdomme. I foråret 2013 købte Shire amerikanske SARcode Bioscience med kandidaten Lifitegrast, som efterfølgende viste tvivlsomme resultater i et fase 3-studie og som nu er igennem en godkendelsesproces hos de amerikanske lægemiddelmyndigheder.

Shire måtte for nylig også meddele, at et midtfase-studie med SHP625 fra købet af Lumena Pharmaceuticals slog fejl.

Flemming Ørnskov tror dog på sin nye handel:

"Dette produkt vil skabe en helt ny horisont for behandling af Konjunktivitis (pink øje, red.). Det er et sandt gennembrud," udtaler den danske direktør om mulighederne for FST-100.

Han tilføjer, at FST-100 sammen med Lifitegrast vil blive to førende øjenbehandlinger, hvis de altså godkendes til markedet.

 Shire øger fokus på øjensygdomme med nyt opkøb 

 Ørnskov-opkøb misser målet

 Enkelt patentudløb presser Shires toplinje

 Shire lider ingen nød efter fejlslagen milliardhandel

 Medie: Trussel kan være opkøbsmål for Shire  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også