Står Grækenland på kanten af en humanitær krise?
Grækenland er på ukendt farvand. Efter grækerne søndag noget nær samstemmigt forkastede den redningspakke, der lå på bordet i de græske gældsforhandlinger, kan den græske premierminister Alexis Tsipras ende med at trække sin befolkning med sig ud af euroen og en EU-finansieret redningspakke inden mandag.
Og så står Grækenland tilbage med regningerne, der har bugnet sig op i løbet af det seneste halvår. Det er nemlig ikke bare kreditorerne, Grækenland skylder penge. Ifølge European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA) skylder Grækenland allerede over 7 mia. kr. væk til udenlandske medicinalbureauer. En gæld, der i øvrigt, er blevet oparbejdet over det seneste halve år.
For også importvarerne fylder i det græske budget. Medicinalvarer alene udgjorde godt 5,5 pct. af importen i 2014, mens olie og gas udgjorde omkring 34 pct., ifølge International Trade Centre i Geneve.
Træder Grækenland først ud af euroen og omlægger sin valuta til en formentligt heftigt devaluerende græsk drakme, vil det blive så meget desto dyrere fortsat at importere de varer.
Selvom Grækenlands import i 2014 blot udgjorde omkring 420 mia. kr. ud af de i alt 127 billioner kr., der sammenlagt blev handlet for verden over, ville det selvsagt få store økonomiske konsekvenser for grækerne, hvis man ikke længere kan importere gas og medicin.
Og det ér set før, at man begrænsede tilstrømningen af medicin til landet, da græske hospitaler i 2011 og 2012 var ude af stand til at betale deres medicinregninger.
Tidligere på måneden har SFEE, der repræsenterer både græske og multinationale medicinalbureauer, dog fastholdt, at man er i "konstant og tæt samarbejde med Sundhedsministeriet for at sikre en let og uforstyrret tilgang til medicin", skriver PM Live. Her lyder det også, at man allerede har sikret forbindelser til store firmaer som Roche, Novartis og Pfizer, der vil sende medicin til Grækenland indtil slutningen af juli.
Siden har Roche dog i en pressemeddelelse givet udtryk for, at man "arbejder på at forstå de fulde implikationer af folkeafstemningens resultat", mens man "reviderer sine nuværende planer efter nødvendighed," i følge Quartz.
Samtidigt er læger angiveligt allerede nu blevet rådet til at udskrive recepter, der kun tilgodeser hver enkelt patiens nuværende og ikke fremtidige behov, ifølge PM Live.
- Grækenland kan løbe tør for livsnødvendig medicin, foto: Thanassis Stavrakis/AP/POLFOTO/arkiv
Mette Knudsen, der er Danmarks ambassadør i Athen, fortæller også, at danske medicinalfirmaer fortsat vil sende medicin til Grækenland.
"Den græske stat har jo længe haft svært ved at betale sine regninger, og her i de seneste måneder har man særligt opbygget tilgodehavender hos sine leverandører. Men det, vi ved fra de danske medicinalfirmaer er, at de fortsat leverer til deres patienter på græske hospitaler. Så patienterne er sikret den medicin, de får brug for," forklarer hun.
Med den nyligt indførte græske kapitalkontrol er det blevet væsentligt sværere at sende penge til udlandet, og altså dermed også væsentligt mere besværligt at importere noget som helst. Derfor har man også nedsat en komité - Bank of Transactions Approval Committee - der skal godkende alle udenlandske indkøb, inden de kan finde sted. Her bliver særligt medicin prioriteret højt, forklarer Mette Knudsen, der har talt med en formanden i komitéen onsdag.
"Det er selvfølgelig en komité, der hurtigt bliver overvældet af anmodninger og har svært ved at følge med, men der bliver givet tilladelse til betalinger til udlandet, når det drejer sig om medicin. I princippet skulle der kun gå få dage, inden man fik sin tilladelse, men der kan gå op til en uge, inden betalingen er godkendt. Jeg har lige talt med formanden for komitéen her til formiddag, og hun sagde, at de har rigtigt mange anmodninger på deres bord," fortæller Mette Knudsen.
Finans Live har forsøgt at få en kommentar fra komitéen, men uden held.
- Grækere står i kø til apoteket, foto: Petros Giannakouris/AP/POLFOTO/arkiv
Samtidigt skriver Politico.eu, at det statsejede gasselskab DEPA er løbet tør for penge efter at have overført de fleste af selskabets reserver til den græske regering. Her rejses der også mistanke om, at man får svært ved at skrabe penge nok sammen til at importere gas. Det kan betyde, at man kan blive nødt til at bede sin største gas-leverandør, det russiske Gazprom, om en vennetjeneste, når det gælder næste levering.
Grækenland importerer mere end 99 pct. af sin gas og olie ifølge International Energy Agency (IEA), og har i 2015 allerede brugt omkring 44 mia. kr. området, ifølge BMI Research og Politico.eu, der også understreger, at forbruget af gas og olie dog er faldet, efter landet røg tilbage i recession.
"Det er ikke gode nyheder: Grækenland er i høj grad afhængig af importvarer, så nu er spørgsmålet om man vil få svært ved at blive ved med at finansiere det. Leverandører vil i hvert fald under disse omstændigheder måske bede om forudbetalinger eller garantier," siger Walter Boltz, viceformand i reguleringsstyrelsen i EU's Agentur for Samarbejde mellem Energimyndigheder (ACER) til Politico.eu.
Gazprom leverede omkring 70 pct. af Grækenlands gas i 2014, ifølge BP Statistics, og for nyligt indgik grækerne endnu en ti-årig aftale med landet. Træder Grækenland ud af euroen, betyder det, at man med en heftigt devalueret møntfod i landet fortsat skulle betale for importen i amerikanske dollars, skriver Politico.
"Hvis Grækenland forlader euroen og adopterer en ny møntfod, kan det få betydning for landets evne til at importere og bruge blandt andet naturgas," forklarer Anastatsios Giamouridis, seniorkonsulent ved energikonsulenthuset Pöyry, til Politico.eu.
Det ville ganske simpelthen blive for dyrt for grækerne at købe - og altså dermed også umuligt for gasselskaberne at betale deres leverandører, forklarer hun.
"Det vil blive et mareridt for økonomien og husholdningerne. Økonomien vil blive fuldstændigt paralyseret og det vil få massiv indflydelse på vores hverdag," siger Niki Tzavela, tidligere græsk parlamentariker og medlem af Europa-parlamentets energi- og industrikomité.
EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker har tidligere onsdag givet udtryk for, at man er forberedt på ethvert scenarie.
"Vi har forberedt et Grexit-scenarie i detaljer, et scenarie for en humanitær krise og et scenarie for at holde Grækenland i eurozonen," sagde han, ifølge Nyhedsbureauet AFP.
Novo vil fortsætte forsyning til Grækenland
Grækenland stemmer nej til gældsaftale
