Leo Pharma vil udvikle medicinalindustriens MobilePay

Den danske medicinalkoncern Leo Pharma barsler med en virtuel løsning for moderne patienter med hudsygdomme. Medicinalindustriens svar på MobilePay, skriver Berlingske Business.

Den digitale virkelighed slår nu også igennem i medicinalindustrien, hvor danske Leo Pharma barsler med at udvikle en virtuel løsning for patienter med hudsygdomme. Det skriver Berlingske Business.

Som led i en ny strategi arbejder virksomheden på 'Projekt X', der skal være industriens svar på Danske Banks succesfulde MobilePay eller Googles virtuelle platforme og gøre hverdagen og behandlingen lettere for patienter med en kronisk hudsygdom, og som alle i princippet kan bruge.

"Hvordan vores løsning kommer til at se ud, ved jeg faktisk ikke endnu. Men tager vi psoriasisområdet, bliver det en løsning, som vi vil tilbyde alle med sygdommen, uanset om man bliver behandlet med et Leo Pharma-produkt eller ej – lidt ligesom Danske Banks MobilePay," siger Gitte Aabo, adm. direktør i Leo Pharma, til Berlingske Business.

Løven kaster sig ind i nyt partnerskab 

Hun forventer at kunne lancere den endnu ukendte digitale løsning på udvalgte markeder i 2016-17. Ideen er at kunne præsentere en digital løsning, hvor patienter kan have kontakt med hudlæger, udveksle erfaringer med andre i samme situation, få information, råd og vejledning. Derudover skal det være muligt at købe sin behandling online på et autoriseret netapotek.

Leo: Nyt samarbejde kan åbne for strategisk sats 

Leo Pharma indgår antistofsamarbejde 

Leo Pharma trækker produktion hjem til Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også