85 nye job i Biogen

Den danske afdeling af Biogen får brug for en lang række nye medarbejdere.
Foto: /ritzau/AP/
Foto: /ritzau/AP/

Positive resultater i test af ny medicin får Biogen til at hyre nye folk i Hillerød. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Den amerikanske medicovirksomhed Biogen, som producerer sklerosemedicinen Tysabri på sin fabrik i Hillerød, står overfor et gennembrud i behandlingen af Alzheimers, og kan have et lægemiddel klar til godkendelse om fem år. Forventningerne er store til lægemidlet, som går under navnet Aducanumad og tilsyneladende kan forsinke udviklingen af Alzheimer.

Nyheden om, at det går godt med udviklingen af medicinen, fik da også Biogens aktier til at stige næsten ti procent, da det blev offentliggjort, og får nu også konsekvenser for Biogen i Hillerød, hvor der i dag arbejder næsten 600 mennesker. Nu skal der nemlig ansættes endnu flere i Hillerød, oplyser Biogen.

"Væksten i virksomheden betyder, at der er behov for øget produktionskapacitet som den igangværende i Hillerød, og at vi i 2015 skal ansætte 85 nye medarbejdere primært i produktionen, siger Marianne Leth, der er administrerende direktør for virksomheden i Hillerød, hvor man allerede er i gang med at udvide produktionsfaciliteterne," skriver Frederiksborg Amts Avis.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også