Mylans milliardbud kan være selvforsvar

Den amerikanske generikavirksomhed Mylan kan have lavet et forsvar mod selv at blive overtaget af et andet selskab, da man afgav milliardbud på et irsk selskab. Det vurderer en analytiker fra Bernstein Research.

Måske var det ikke kun for at udvide forretningen, da det amerikanske kopiselskab Mylan onsdag bød hele 29 mia. dollars på det irske konkurrent Perrigo.

Ifølge analytikeren Tim Anderson fra Bernstein Research kan manøvren have været et forsvar mod selv at blive overtaget, skriver FiercePharma.

Analytiker Umer Raffat fra finanshuset Evercore ISI mener, at denne manøvre er udtryk for én ting: Der er bud efter Mylan. Det bakkes op af Tim Anderson, der endda har en klar fornemmelse af, at det er det israelske selskab Teva, som er interesseret.

"Vi tror, at Teva lavede en åbning til at købe Mylan," skriver han i en analyse.

Han tror ikke nødvendigvis, at Mylans ledelse er helt afvisende over for tanken om selv at blive overtaget, men han mener, at ledelsen forlanger en pris, som Teva ikke er villig til at betale.

 Mylan lægger trecifret milliardbud på irsk medicinalselskab

 Rygte: Mylan vil lægge milliarder på mellemøstligt stjerneskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også