Ny formand for Det Frie Forskningsråd i Sundhed og Sygdom

Jørgen Frøkiær fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er ny formand for Det Frie Forskningsråd i Sundhed og Sygdom.
Foto: PR
Foto: PR

Klinisk professor, overlæge, dr.med. Jørgen Frøkiær er fra 1.1. 2015 udnævnt til formand for Det Frie Forskningsråd i Sundhed og Sygdom. Han er klinisk lærestolsprofessor på Aarhus Universitet og ansat som forskningschef på Nuklearmedicinsk Afdeling og PET Center, Aarhus Universitetshospital.

"Det er med stor respekt for rådsarbejdet, at jeg har påtaget mig rollen som formand for FSS. Jeg glæder mig til at kæmpe for flere frie forskningsmidler til den store talentmasse, som hvert år ansøger FSS om støtte. Rådet modtager hvert år langt flere støtteværdige ansøgninger fra højt kvalificerede kollegaer end vi kan støtte og målet er at flere ansøgere modtager støtte fra FSS,” siger Jørgen Frøkiær i en pressemeddelelse.

Jørgen Frøkiær har været medlem af rådet og næstformand siden 1. januar 2011.

Hans primære forskningsområder er kliniske og eksperimentelle funktionsundersøgelser med særlig fokus på nyre- og hjertesygdomme. Med sin forskning bygger Jørgen Frøkiær bro mellem grundvidenskaben og den kliniske videnskab, hedder det i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også