Gigantisk søgsmål afsluttes snart

Johnson & Johnson kræver astronomiske 7,2 mia. dollars af Boston Scientific i en årelang strid. Nu afgøres sagen snart.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En amerikansk dommer vil snart afgøre, hvorvidt Boston Scientific skal betale Johnson & Johnson (J&J) 7,2 mia. dollars, svarende til lige over 46 mia. kr., i kompensation. Det skriver Reuters.

Milliardkravet er rettet mod Boston Scientific, der i sin tid vandt budkrigen over J&J og dermed endte med at købe hjerteudstyrsproducenten Guidant for 27 mia. dollars. I den forbindelse betalte Boston Scientific J&J 705 mio. dollars.

J&J mener, at det var forkert af Boston Scientific at blande sig i forhandlingerne mellem J&J og Guidant og kræver nu milliarder for den brudte kontrakt.

Ifølge mediet blev begge selskabers advokater onsdag hørt i sagen, og dommer Richard Sullivan vil træffe afgørelse i sagen. Det vides dog på nuværende tidspunkt ikke, hvornår det bliver.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også