Belgiske UCB tjener over 9 mia. på frasalg

Den belgiske medicinalkoncern UCB har netop frasolgt Kremers Urban Pharmaceuticals for et milliardbeløb til to private kapitalfonde.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det er ikke mere end et par måneder siden, at belgiske UCB luftede tanken om at frasælge selskabets amerikanske datterselskab Kremers Urban Pharmaceuticals (KU), der har specialiseret sig indenfor niche-generika.

Nu har to private kapitalfonde meldt sig på banen, og har sammenlagt købt KU for 1,525 mia. dollars svarende til 9,154 mia. danske kroner. Det er kapitalfondene Advent International og Avista Capital Partners, der står bag købet, oplyser medicinalkoncernen i en pressemeddelelse.

UCB giver udtryk for, at de vil bruge pengene til at reducere gæld og forøge selskabets strategiske investeringer for at styrke deres pipeline.

“Dette er næste skridt for UCB til at styrke vores kerneforretninger neurologi og immunologi,” siger Roch Doliveux, adm. direktør for UCB, og bliver suppleret af Jean-Christophe Tellier, UCBs kommende direktør fra 1. januar 2015:

”Vores voksende kerneforretning og den gode udvikling i UCB’s pipeline af aktiver i både de tidlige og sene faser giver os nu mulighed for at fokusere endnu mere på at tilbyde innovative løsninger til patienter, som lider af alvorlige sygdomme," siger han.

Du kan læse hele pressemeddelelsen her

 Er han den nye topchef i Sanofi? 

 Prisnedsættelser ødelægger patentbeskyttelsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også