Medie: Pres på Glaxo-boss

GlaxoSmithKlines salg i USA er faldet med 16 pct. de seneste fem år, hvilket får analytiker hos aktionær til at pege fingre mod toppen.
MAZ PLECHINGER

Deirdree Connelly har haft masser af personlig succes de seneste fem år. Hun blev headhuntet personligt af GlaxoSmithKlines (GSK) adm. direktør, Andrew Witty, til at gå fra en stilling som direktør for Eli Lilys amerikanske division til den tilsvarende hos GSK, hvor hun blev rost i høje vendinger for håndteringen af den monumentale offlabel-skandale, der i 2010 kostede GSK tre mia. dollar, og hun er et fast indslag på Fortunes lister over klodens mest indflydelsesrige kvinder.

Imidlertid er ikke alt lige godt. Siden hun tiltrådte sin stilling i 2009, er GSK's salg på det amerikanske marked faldet med 16 pct. Om end et fald var ventet på grund af patentudløb, så har det været overraskende stort og erstatningerne solgt for lidt, skiver Bloomberg, der har talt med en analytiker om sagen.

"Der er pres på topledelsen," siger analytikeren Javier Latorre fra GSK-aktionæren Allianz Global Investors.

"Hvis en virksomheden - en enorm, multinational virksomhed som Glaxo - ikke har succes på det amerikanske marked, så er det nærmest umuligt at få succes som helhed. Man kan aldrig kompensere for omsætningen i USA nogen andre steder i verden."

Deirdree Connelly har tidligere på måneden konstateret, at hendes førsteprioritet er at etableret to nye lægemidler på det amerikanske marked. For i den nærmeste fremtid ser GSK ud til at blive yderligere presset på indtjeningen. Astma-sællerten Advair - hvis amerikanske patent udløb i 2010 - får således snart konkurrence fra to generiske produkter, AstraZenezas Symbicort og Mercks Dulera.

 GSK til vejrs efter godt regnskab

 Avis: GSK-chef anklaget for bestikkelse

 Lidt for smart salg blev kostbart for Glaxo

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også