Genentech-sælgere bandlyst fra katolsk hospitalssystem

Genentechs salgsrepræsentanter er ikke længere velkomne hos det katolske hospitalssystem Ascension Health.

Det katolskbaserede system på 130 akutplejehospitaler, Ascension Health, vil ikke længere have besøg af Genentechs salgsrepræsentanter.

Det har Ascension Health for nylig meddelt sine medarbejdere i et internt notat. Det skriver branchemediet BioSpace.

Den kontante reaktion fra Ascension Health kommer i kølvandet fra en meddelelse, de og andre hospitaler og sundhedsvæsner fik fra Genentech i midten af september. Her gjorde Genentech det nemlig klart, at de tre højtprofilerede kræftmidler Avastin, Herceptin og Rituxan kun vil kunne købes gennem seks autoriserede distributører fra 1. oktober.

Før har hospitalerne kunnet købe midlerne gennem grossister, der selv købte stort ind og dermed kan give hospitalerne betydelige rabatter.

"Denne handling, kombineret med Genentics modvilje til at sænke priserne på nogen af deres produkter, reducerer de nødvendige penge til at sikre bredden af vigtig pleje for vores samfund," lyder det ifølge mediet i en del af notatet fra Ascension Health.

Genentech forsvarer selv den nye salgsmodel med, at det bliver lettere at spore, hvem der køber produkterne, mens det giver bedre patentbeskyttelse.

 Roche vil bruge populær øjenmedicin mod diabetessygdom 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også