Forskere afliver teori om cellehuller

På Københavns Universitet har forskere punkteret hypotesen om gigantiske kanaler, der ukritisk gennemhuller cellemembranerne. Samtidig bliver der lagt låg på et ellers oplagt område for udvikling af lægemidler.

Forskere ved Københavns Universitet afliver en hypotese om, at der er store kanaler, som ukritisk gennemhuller cellemembranerne. Omdefineringen lukker samtidig et oplagt område for udvikling af nye lægemidler, skriver Københavns Universitet.

Tidligere har forskere antaget, at nogle af kroppens celler rummer gigantiske kanaler, som ukritisk lader molekyler trænge ind og ud af cellerne, når der opstår sygdomstilstande som blodpropper i hjerne eller hjerte samt Alzheimers.

Hvis hypotesen havde holdt stik, ville det være et oplagt område at lede efter nye lægemidler, der kunne blokere de enkelte membranproteiner, og på den måde helbrede eller forebygge sygdom.

Mere kompliceret end som så

Den nye forskningsresultater viser dog, at hypotesen er lige optimistisk nok. Området er mere nemlig mere kompliceret end som så, og der er ikke tale om ukritiske huller.

"Hvis der findes gigantiske kanaler i cellerne, som åbner sig under sygdomstilstande som f.eks. iltmangel eller inflammationstilstande i hjernen, ville det være rigtig interessant at gå målrettet efter disse kanaler som mål for nye lægemidler," udtaler Nanna MacAulay, der er kvinden bag forskningsresultaterne, og tilføjer:

"Mange forskere har i tidens løb formuleret, hvordan sådanne kanaler kunne åbne i cellemembranen i forskellige sygdomssituationer. Vi kan nu i laboratorieforsøg vise, at de omtalte kanaler opfører sig anderledes end tidligere beskrevet – de er langt mere restriktive, og opfører sig forskelligt, afhængigt af hvilken type kanal det drejer sig om:"

I forskningen er det membranproteinerne connexin og pannexin, der er blevet undersøgt for deres evne til at lede forskellige kemiske forbindelser ind og ud af cellerne.

 KU byder Novo op til dans

 KU ansætter ny vicedirektør i Forskning & Innovation  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også