Bavarian får canadisk ordre på koppevaccine

Den canadiske regering vil have flere af Bavarian Nordics koppevacciner i sit bioterror-beredskab, hvilket har ført til en betydelig ordre hos det danske biotekselskab.
Foto: Sergey Ponomarec / Polfoto
Foto: Sergey Ponomarec / Polfoto

65.700 doser. Så mange vacciner skal Bavarian Nordic levere til den canadiske regering, som netop har placeret en ny ordre hos det danske biotekselskab.

Det drejer sig om Bavarian Nordics koppevaccine Imvamune, der udviklet i samarbejde med den amerikanske regering, der ønskede at sikre sin befolkning mod den potentielt dødbringende og svært smitsomme sygdom. Også canadierne vil benytte vaccinerne til deres bioterror-beredskab samt til at vaccinere de canadiske soldater.

Option på 314.300 doser

Med de to seneste ordrer, som skal leveres i 2014 og 2015, har Bavarian Nordic solgt over 100.000 doser af Imvamune til Canada, fremgår det af en meddelelse fra selskabet. Samtidig har de canadiske myndigheder sikret sig en option på 314.300 doser.

"Vi har leveret koppevaccine til det canadiske forsvar siden 2008, og vi er meget glade for at kunne fortsætte dette samarbejde. Samtidig er vi glade og stolte over at kunne annoncere den første kommercielle kontrakt med de canadiske sundhedsmyndigheder og dermed hjælpe til med at opbygge beredskabslageret," siger adm. direktør i Bavarian Nordic Paul Chaplin i en meddelelse og fortsætter:

"Imvamune blev sidste år godkendt i Canada til brug i nødsituationer hos personer med svækket immunforsvar. Det gælder eksempelvis personer med HIV og hudsygdommen atopisk dermatitis, som Canada nu sikrer med et moderne beredskab."

Ordren får ikke betydning for regnskabsforventningerne for 2014. I sommeren 2013 blev koppevaccinen, under navnet Imvanex, også godkendt til det europæiske marked.

 Bavarian-rival i enorme gældsproblemer 

 Bavarian sætter skub bag ny kræftkandidat

 Bavarian afgiver eneste bud på vaccineleverance til Canada 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også