Avis: Pfizer er fortsat tændt på Astrazeneca-opkøb

Medicinalgiganten Pfizer har endnu ikke opgivet at opkøbe Storbritanniens næststørste medicinalproducent AstraZeneca.
Af Ritzau Finans

Tre måneder efter sidste afslag er spekulationerne om Pfizers fortsatte vilje til at købe AstraZeneca blevet vækket til live igen, og det har stimuleret AstraZenecas aktiekurs med hele 7,5 pct.

Det skriver Financial Times.

Tirsdag markerer tremånedersdagen for kollapset af forhandlingerne, der hvilede på et bud fra Pfizer på hele 69,4 mia. pund, svarende til svimlende 646,5 mia. kr.

Pfizer må ifølge britisk opkøbslov ikke udtale sig om selskabets fornyede interesse i AstraZeneca, men topchef Ian Read kan dog afsløre, at han fortsat vil gå aggressivt efter et potentielt opkøb. Pfizer må ikke tage yderligere skridt i sagen uden en officiel forhandlingsinvitation fra AstraZeneca.

Selvom Pfizers fornyede interesse løftede AstraZenecas aktiekurs, ligger kursen kun i 44,18 pund, mod de 55 pund per aktie, som Pfizer tilbød selskabet tilbage i maj.

"En sammensmeltning af Pfizer og Astrazeneca giver god mening, men vi er skeptiske omkring, hvorvidt Pfizers egne aktionærer vil acceptere at risikere endnu en offentlig ydmygelse eller en højere købspris," siger Seamus Fernandez, analytiker hos investeringsbanken Leerink, til Financial Times.

En række banker og eksperter vurderer endvidere chancen for opkøb som meget lille, da AstraZeneca angiveligt er fast besluttet på at udleve selskabets egen strategi fremadrettet.

 Er det her Big Pharmas næste bytte? 

 Vil Pfizer nu gå efter GSK?

 Pfizer-topchef til angreb på skatteregler 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også