Sydbank: ALK-regnskab til den skuffende side

Sydbank er fortsat positivt indstillet over for den danske allergikoncern ALK-Abelló. Anbefalingen hedder stadig "køb" trods et lidt skuffende regnskab.
Foto: ALK, PR
Foto: ALK, PR
AF RITZAU FINANS

ALK/Sydbank: Stadig "køb" efter regnskab til den skuffende side.

Sydbank fastholder sin positive holdning til aktien i ALK-Abelló oven på regnskabet for andet kvartal, der ikke vurderes at ændre større ved den underliggende forretning. Regnskabet betegnes dog som "til den svage side".

Det skriver Sydbank i en kommentar til regnskabet.

"Selvom vi sænker vores estimater for 2014 og 2015 som følge af udgifter til "simplify"-programmet og flyttede milepælsbetalinger fra 2015 til 2016, anser vi ikke regnskabet som et udtryk for et væsentligt skifte i den underliggende forretning, skriver analytiker Søren Løntoft Hansen.

Ifølge Sydbank vil ALK's indtjening på længere sigt være drevet af lanceringerne af Grastek- og Ragwitek-tabletterne i USA og potentielt lanceringen af en hustøvmidetablet. Hertil kommer en fortsat god omkostningsstyring som følge ’Simplify’-programmet.

"Det vil sikre ALK-Abellós en stærk indtjening, som efter vores vurdering fortsat ikke er afspejlet i aktiekursen," skriver Sydbank.

Sydbank har anbefalingen "køb" af ALK-aktien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også