Kapitalfonde vil satse på ældre lægemidler

Et større tocifret milliardbeløb er ifølge Financial Times på vej fra kapitalfondene til GSK og Sanofi.
Af Ritzau Finans

En række kapitalfonde overvejer at investere i størrelsesordenen 10 mia. dollar i rettighederne til hundredvis af ældre lægemidler fra medicinalselskaberne GlaxoSmithKline og Sanofi.

Det skriver den britiske erhvervsavis Financial Times med henvisning til velinformerede kilder. Ifølge avisen er KKR og Warburg Pincus blandt de interesserede kapitalfonde.

Traditionelt har fondene ikke givet sig i kast med den slags forretninger. Blandt mulige industrielle købere nævnes amerikanske Mylan og indiske Lupin.

GlaxoSmithKline oplyste i sidste uge, at det havde modtaget indikative bud på en portefølje af modne produkter, der omsætter for samlet omkring 1 mia. pund, eller godt 9,3 mia. kr.

Også Sanofi overvejer et salg af op mod 200 lægemiddelmærker, der tilsammen genererer en omsætning på mindst 2,1 mia. pund, skriver Financial Times.

Alene Sanofis portefølje værdisættes til omkring 6,3 mia. pund, ifølge dokumenter lækket af fagforeninger i sidste uge.

 Danske kapitalfonde forventer en mangedobling i handler

 Lars Rasmussen skal hjælpe kapitalfond

 Medie: Sanofi i forhandlinger om frasalg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også