Merck leverer stærkere resultat end ventet

Amerikanske Merck overrasker positivt i forhold til analytikernes forventninger.
Foto: Merck/ PR
Foto: Merck/ PR
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske medicinalselskab Merck & Co klarede sig bedre end ventet i andet kvartal.

I de tre måneder op til halvårsskiftet tjente selskabet 85 cent per aktie, hvor analytikerne havde ventet 81 cent ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Merck omsatte i kvartalet for 10,93 mia. dollar, og det var lidt over forventningerne på 10,61 mia. dollar. Selskabet venter for hele året nu en indtjening per aktie på 3,43-3,53 dollar, hvor det tidligere havde ventet 3,35-3,53 dollar.

Det amerikanske medicinalselskab konkurrerer med Novo Nordisk med blandt andet diabetesbehandlingerne Januvia og Janumet. På de midler omsatte selskabet i andet kvartal for 1577 mio. dollar mod 1547 mio. dollar i samme periode året før.

I formarkedet ligger Merck-aktien til en stigning på 1,1 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også