Novo overhaler bilgigant

Den danske diabeteskæmpe er nu mere værd end den tyske bilfabrikant Volkswagen målt på markedsværdi.

Novo Nordisk er på tyve år gået fra at være en mindre regional aktør til for alvor at blande sig i verdenstoppen inden for medicinalbranchen. Og det afspejles også i det danske selskabs markedsværdi.

På tyve år er markedsværdien gået fra 3,7 mia. kr. til i dag at være på svimlende 673 mia. kr. Ikke alene gør det selskabet til nordens mest værdifulde, ifølge en opgørelse fra Berlingske Business er den danske diabeteskæmpe nu også rykket forbi den tyske bilfabrikant Volkswagen, der har en markedsværdi på 642 mia. kr. Den tyske koncern har 572.800 ansatte og omsatte sidste år for 1.470 mia. kr., mens den danske medicinalvirksomhed fra Bagsværd beskæftiger knap 40.000 og solgte for 83,6 mia kr.

Og Novo Nordisk vil ifølge Kresten Johnsen, analytiker i Nykredit Markets, kun blive mere værd.

"Novo Nordisk er på et vækstmarked, og deres produkter er svære at kopiere, hvilket betyder, at Novo Nordisk ikke er udsat for den samme generiske konkurrence som mange andre medicinalselskaber. Derfor mener jeg, at de skal handle med en præmie i forhold til mange af de andre medicinalselskaber målt på, hvad man betaler for en krones overskud," siger han til Berlingske Business.

 Insulinmarked ses mere end fordoblet i 2020

 Novo til Wall Street Journal: Ingen grund til fusioner

 Kurshop sender Novo op i global top

 Stort lønhop til Novo-boss 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også