Merck Serono udpeger ny forskningschef

Den tyske storkoncern Mercks biofarma-division, Merck Serono, har udpeget en ny direktør for global forskning og udvikling.

Merck Serono, forskningsafdelingen i den tyske koncern Merck KGaA, har udpeget Luciano Rossetti som ny koncerndirektør med ansvar for afdelingens globale forskning og udvikling. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Den 57-årige direktør har senest været ansat hos det tyske selskabs amerikanske konkurrent og navnebror Merck & Co. Her var han Senior Vice President, Late Stage Development for det amerikanske selskabs europæiske afdeling Merck Sharp & Dohme (MSD). Det betød, at han havde ansvaret for al klinisk udvikling på tværs af alle terapeutiske områder fra klinisk fase 2 til 5.

Før han blev ansat i MSD i 2006, har Luciano Rossetti en 18 år lang karriere som akademisk forsker bag sig.

Rossetti kommer til at få kontor i Bilerica, en forstad til biotekknudepunktet Boston, hvor Merck Serono har en af sine fire globale F&U-klynger. Den nye forskningsdirektør starter i sit nye job d. 21. juli.

 Merck indgår nyt immun-samarbejde med Genmab-rival

 Dansk Merck-aftale foran tidsplan

 Tyske Merck vil øge USA-andel gennem opkøb

 Mercks finansdirektør stopper 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også