Regeringen: Apoteker i supermarkederne

Regeringen er efter mindst halvandets års forberedende arbejde klar med et forslag til en modernisering af apotekersektoren. En betydelig del af den nuværende regulering af apotekersektoren fastholdes, men man vil gøre det muligt at købe receptpligtig medicin i apoteksfilialer.
Foto: NYHEIM MARIUS
Foto: NYHEIM MARIUS

I en ny rapport for moderniseringen af apotekerne fremgår det, at der skal være mulighed for at købe receptpligtig medicin i supermarkedet.

Det er en tværministeriel arbejdsgruppe, der har udarbejdet en rapport med en tre mulige modeller for, hvordan apotekersektoren kan moderniseres.

"For at sikre at apotekerne også fremover drives med fokus på tilgængelighed for borgerne, patientsikkerhed, lave priser og rådgivning om medicin, har regeringen besluttet at følge en model, hvor man beholder en betydelig del af den nuværende regulering af apotekersektoren, samtidig med at man moderniserer apotekerne. Det skal bl.a. være muligt at købe receptpligtig medicin i apoteksfilialer, der eksempelvis ligger i supermarkeder," skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at regeringen sort på hvidt melder ud, at man vil inkludere shop-in-shops i en modernisering af sektoren. Det bliver dog stadigvæk ikke muligt for de private detail-aktører, såsom Matas eller Dansk Supermarked at drive apoteksvirksomhed.

Regeringen løfter ikke sløret for de mere konkrete detaljer i moderniseringen af apotekersektoren, før lovforslaget sendes i høring, hvilket sandsynligvis sker inden sommerferien, da regeringen påtænker at fremsætte forslaget til efteråret.

Regeringens muligheder

De tre modeller, som arbejdsgruppen kom frem til varierer i forhold til ejerskab og mulighed for oprettelse af apoteker. I rapporten fremgår det, at uanset hvilken model regeringen beslutter sig for, er der nogle initiativer, som arbejdsgruppen mener, bør blive implementeret.

Det drejer sig om:

Krav om tilslutning til den Danske KvalitetsModel

Tilpasning af vagtforpligtelse i forhold til åbningstid.

Rene internetapoteker og ophævelse af kravet om forsendelse/udbringningsgebyr ved internetsalg.

Shop-i-shop søges fremmet

Ophævelse af reguleringen af kapacitet for dosisdispensering.

De tre modeller

Model 1:

Ved model 1 vil ejerskabsmulighederne fortsætte som hidtidigt. Det betyder, at bevillingen gives til den bedst kvalificerede farmaceut. Oprettelsen af apoteker vil ske gennem bevilling, men med fri oprettelse af filialer og andre apoteksenheder, modsat i dag, hvor det hele kræver bevillinger. Sortimentet må bestå af af varer som naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apoteker. Samtidig vil bruttoavancerammen omfatte alle varer.

Model 2:

Model 2 vil give mulighed for fri oprettelse af apoteker, filialer og andre apoteksenheder for farmaceuter. Der er dog en maksimumsgrænse på 15-20 ekspederende enheder pr. ejer. Sortimentet vil bestå af alle varer. Bruttoavancerammen omfatter kun lægemidler. 

Model 3:

Ved model 3 vil der være frit ejerskab, samt fri oprettelse af apoteker, filialer og andre apoteksenheder. Sortimentet vil bestå af alle varer, og bruttoavancerammen omfatter kun lægemidler.

 

 Hækkerup: Ingen liberalisering af apotekersektoren

 Nyt sværdslag i apotekerkonflikt

 Fronterne i apotekersagen trækkes op på ny 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også