Ugebrev tror på fordobling af Zealand-kurs

Økonomisk Ugebrev Formue ser en markant upside i Zealand Pharma-aktien over de kommende 12-18 måneder.

Zealand Pharma kan blive mere end fordoblet i kurs indenfor det næste år. Det vurderer Økonomisk Ugebrev Formue, der sætter kursmålet til 139 kr. mod en børskurs fredag på 63 kr.

"Vi ser en markant upside i Zealand Pharma-aktien over de kommende 12-18 måneder, primært drevet af et solidt flow af positive kliniske data og regulatoriske nyheder relateret til Lyxumia og LixiLan i hele 2015," skriver ugebrevet, der anbefaler investorer at være særlig tålmodig med denne aktie, og at man holder fast langsigtet trods et skuffende afkast hidtil i 2014.

Kortsigtede salgstal for Lyxumia uden for USA er af mindre betydning for Zealand Pharma som investeringscase.

"Værdien i pipelinen ligger primært i LixiLan, der er et diabetes-kombinationsprodukt, samt Lyxumia som monobehandling i USA," fastslår ugebrevet.

Ugebrevet vurderer sandsynligheden for godkendelse af begge produkter som "særdeles god" og er positivt overrasket over, at Zealand Pharma og Sanofi, der er partner, holder fast i, at man allerede ultimo 2015 kan indsende registreringsansøgninger i USA for begge.

"Specielt er LixiLan interessant, da man her har udsigt til en lancering på det amerikanske marked før den primære konkurrent, Novo Nordisks IdegLira, som formentlig først vil kunne indsende registreringsansøgning i 2016, når et stort sikkerhedsstudie for basalinsulinen Tresiba/Degludec er afsluttet," skriver ugebrevet, der ser et topsalgsestimat for LixiLan på fortsat 10 mia. kr. og heraf 10 pct. i salgsroyalties til Zealand Pharma.

At kapitalberedskabet er ved at være lavt vurderes ikke som et problem. Ugebrevet venter, at den positive nyhedsstrøm fra LixiLan løbende vil generere betydelige milepælsbetalinger fra Sanofi.

"Under samarbejdet udestår fortsat milepælsbetalinger på 928 mio. kr. Zealand Pharmas markedsværdi ligger blot på 1,5 mia. kr., hvilket betyder, at markedet pt. værdisætter pipelinen til blot 1,2 mia. kr. Vores DCF-model opererer med en nutidsværdi for pipelinen på 3,0 mia. kr.," skriver ugebrevet.

Derfor sætter kursmålet til de 139 kr. og giver aktien en solid købsanbefaling.

 Novo-direktør: Vi har førertrøjen  

 Zealand Pharmas patenter stadfæstet i Europa

 Zealand Pharma får påtale af fondsbørsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også