GSK udvider målgruppe for RSV-vaccine

Efter FDA-godkendelsen arbejder GSK videre for at få endnu flere patienter ind under labelet på selskabets RSV-vaccine. 
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Efter godt et år på markedet, kan GSK nu se frem til endnu flere patienter i målgruppen for selskabets allerede storsælgende RSV-vaccine Arexvy. 

FDA har nemlig godkendt en labeludvidelse til nu også at dække voksne i alderen 50 til 59 år, som har øget risiko for at udvikle RSV-sygdom. Vaccinen blev oprindeligt godkendt til forebyggelse af RSV hos voksne i alderen 60 år og derover i maj sidste år.

Det skriver Fierce Pharma. 

Ifølge GSK’s egen forskning er der omkring 13 millioner mennesker mellem 50 og 59 år i USA med underliggende tilstande, der giver dem en højere risiko for RSV-sygdom.

Det siger Len Friedland, der er direktør for videnskabelige anliggender, folkesundhed og vacciner hos GSK i et interview med mediet. 

”Vi ser det som så vigtigt at bygge videre på det, der er sket på det pædiatriske område, hvor vaccination er blevet en del af den rutinemæssige praksis. At få det overført til voksenområdet er virkelig vigtigt.,” siger Len Friedland. 

GSK vil ifølge videnskabsdirektøren fortsætte med at udvide målgruppen for Arexvy. GSK er i øjeblikket i gang med at undersøge vaccinen hos personer på 18 år og derover med øget risiko for RSV.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også