ALK har søgt om godkendelse af tablet mod træpollenallergi til børn og unge

Hvis tabletten godkendes af de europæiske sundhedsmyndigheder, vil den kunne markedsføres til børn i alderen 5-17 år fra første halvår 2025, oplyser ALK.
Foto: Alk / Pr
Foto: Alk / Pr
af marketwire

ALK har fået bekræftet, at de europæiske sundhedsmyndigheder er gået i gang med at behandle en ansøgning om udvidet godkendelse af ALK’s tabletbaseret allergivaccine mod træpollenallergi til børn og unge mellem fem og 17 år.

Det fremgår af en børsmeddelelse.

I forvejen er tabletten, der markedsføres under navnet Itulazax, godkendt som allergivaccine til voksne mellem 18 og 65 år.

ALK’s markedsføringsansøgning bygger på et succesrigt fase 3-studie med Itulazax i 952 børn.

De europæiske sundhedsmyndigheders godkendelsesproces ventes at tage op til ni måneder, så midlet vil, hvis det godkendes, kunne markedsføres til børn i alderen 5-17 år fra første halvår 2025, skriver ALK.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også