Novo Nordisk vil frigøre kapacitet ved skifte af injektionspen i USA

På sigt ønsker Novo Nordisk at anvende selskabets Flextouch-pen til injektion af vægttabsmedicinen Wegovy i USA. Pennen bruges allerede i dag til Wegovy i resten af verden.
Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
af marketwire

Novo Nordisk agter på sigt at udskifte den injektionspen, som bruges til Wegovy i USA, skriver Finans. Årsagen er, at det kan frigøre kapacitet på Novo Nordisks påfyldningsfabrikker.

Novo Nordisk lancerede Wegovy i USA i en engangspen med en enkelt dosis, mens Wegovy i resten af verden sælges i Novo Nordisks Flextouch-pen med plads til fire doser eller en måneds forbrug.

Og når tiden er rigtig, agter Novo Nordisk at sprede Flextouch-pennen ud i USA også, fortæller Henrik Wulff, koncerndirektør med ansvar for Novo Nordisks produktion.

Op til lanceringen i 2021 foretrak amerikanske myndigheder og patienter dog Novo Nordisks engangspen, fordi den er nem og enkel at bruge.

”Så det var udgangspunktet for lanceringen. Når det så er sagt, så vil vi om nogle år gøre, hvad vi kan for at komme over den hurdle,” siger Henrik Wulff.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også