Novo Holdings gør klar til kæmpeinvesteringer

Investeringsplanerne er bygget ud fra en antagelse om, at Novo Nordisk også i de kommende år vil fortsætte sin vækst.
Foto: Novo Holdings / Pr
Foto: Novo Holdings / Pr
af MARKETWIRE ‎

Novo Holdings tidoblede i 2023 sit overskud til 31 mia. kr., og selskabet gør nu klar til investeringer i milliardklassen hen over de kommende fem år.

Det skriver Berlingske Business

I løbet af de næste fem år vil Novo Holdings investere fra 30 mia. kr. og op mod 50 mia. kr. hvert år frem til 2030. 

Investeringsplanerne er bygget ud fra en antagelse om, at Novo Nordisk også i de kommende år vil fortsætte sin vækst inden for salget af vægttabsmedicin. Samtidig tror Novo Holdings også på, at selskabets øvrige investeringer i de kommende år vil sikre et større afkast. 

Novo Holdings investerer både i både nye og veletablerede selskaber inden for biotek- og life science-området. Med sin nye strategi frem til 2030 vil fokus i særdeleshed være på de veletablerede selskaber, som Novo Holdings også kalder for ”principal investments”. 

”Principal investments” er sammne med kapitalinvesteringer de type investeringer, der er lettest for os at skalere, og jeg forventer, at vi i de kommende år vil begynde at foretage større og større investeringer og kan stige op til 50 mia. kr. i 2030,” siger Kasim Kutay, der er adm. direktør i Novo Holdings, ifølge Berlingske Business. 

Målet er blandt andet at øge investeringerne inden for den grønne omstilling af industrien og samfundet. I 2030 er ambitionen, at 10 pct. af de samlede investeringsmidler skal bruges på den grønne omstilling mod 2 pct. i dag. 

Siden årsskiftet er Novo Holdings formue vokset til omkring 1400 mia. kr. fra 1114 mia. kr. Det skyldes i særdeleshed en stor stigning i Novo Nordisks aktie siden årsskiftet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også