Novo Nordisk delte intern viden med udvalgte investorer

Kursfølsomme informationer om fase 1-studie burde være formidlet gennem fondsbørsen, lyder kritikken.
Foto: Tom Little
Foto: Tom Little
AF MARKETWIRE

Da Novo Nordisk-aktien steg massivt i sidste uge fik en række udvalgte store investorer en særlig fordel, da Novo Nordisk-cheferne talte på selskabets kapitalmarkedsdag.

Og dermed bevægede Danmarks mest værdifulde selskab, Novo Nordisk, sig faretruende tæt på kanten af reglerne for børsnoterede selskaber, skriver Berlinske Business.

I løbet af 12 minutter steg aktien 5 pct. svarende til en forøgelse af børsværdien på cirka 200 mia. kr., efter at Marcus Schindler, der er koncerndirektør med ansvar for tidlig forskning og udvikling i Novo Nordisk, indtog scenen på kapitalmarkedsdagen og præsenterede opløftende data fase 1-studie af molekylet Amycretin .

Kapitalmarkedsdagen blev streamet, men der kan være forsinkelse på flere minutter, hvor de, der har været til stede, kan have fået en fordel.

Burde Novo Nordisk have fremlagt de lovende resultater i en fondsbørsmeddelelse, så alle investorer havde mulighed for at handle på dem, spørger Berlingske.

”Den måde, som de har gjort det på, synes ikke at være helt efter bogen,” vurderer Caspar Rose, som er associeret professor på Copenhagen Business School (CBS) og blandt andet ekspert i børsret ifølge Berlingske Business.

Jesper Lau Hansen, professor og ekspert i selskabsret ved Københavns Universitet, understreger også, at kursfølsomme informationer skal formidles gennem fondsbørsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også