Tysk finanshus ser potentiale i Zealand Pharma-aktie

Finanshuset estimerer en markedsværdi inden for fedmebehandling på 95 mia. dollar i 2030, stigende til 125 mia. dollar i det næste årti, og der skønnes plads til flere konkurrenter.
Anders Steenberg, adm. direktør i Zealand Pharma. | Foto: Stine Bidstrup
Anders Steenberg, adm. direktør i Zealand Pharma. | Foto: Stine Bidstrup
AF MARKETWIRE

Det danske biotekselskab Zealand Pharma får indledt analysedækning hos det tyske finanshuse Berenberg med anbefalingen ”køb” med et kursmål på 815 kr.

”Vi ser Zealand som en attraktiv investeringsmulighed i fedme på grund af dets differentierede pipeline og mange kliniske katalysatorer på kort sigt,” skriver Berenberg i et notat

Finanshuset estimerer en markedsværdi inden for fedmebehandling på 95 mia. dollar i 2030, stigende til 125 mia. dollar i det næste årti, og der skønnes plads til flere konkurrenter på et marked af denne størrelse, ”forudsat at nye aktører kan differentiere sig”.

Berenberg vurderer, at Zealand har tre aktiver i sin pipeline, som hver især kan bidrage med noget forskelligt, enten gennem nye virkningsmekanismer, forbedret tolerabilitet og/eller stærk effekt ved komorbide tilstande.

Men Petrelintid, selskabets Amylin-analog, ses som kronjuvelen i pipelinen - akkurat som Zealand selv i øvrigt.

”Vi ser en mulighed for, at Amylinbehandlinger kan udgøre et meningsfuldt segment som et alternativ til GLP-1 for patienter, der ikke reagerer på/ikke kan tåle behandling (ca. 20-30 pct.). Vi forventer et topsalg på 12 mia. dollar for Petrelintid, men for at frigøre dette, skal Zealand sikre sig en stor pharma-partner,” skriver Berenberg.

Finanshuset estimerer, at royalty-betalingerne på dette aktiv udgør ca. 45 pct. af den beregnede nutidsværdi af selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også